Jagtjournal — Sverige
Fire grise · Tre nætter
Vildsvin i hveden — Sommer
Jagtjournal — Sverige
Vildsvin om natten
Vildsvin — Sverige — Sommer
En arbejdsferie
Forberedelserne til en uges sommerferie med malearbejde om dagen og vildsvinejagt om natten, er ikke ubehagelige. Jeg fik klargjort "snipercyklen", så der ikke var noget, der klaprede. Derefter fik jeg skydetrænet — med en .22LR på 50 meter kan teknikken finpudses. Naboerne havde givet grønt lys for at jage i både kartoffelmark og hvedestykker, og det var især det sidste, som havde grisenes interesse.
To grise på én nat
Jeg kørte først op til kartoflerne, men der var ikke gris at se. Derfor måtte området med hvede, nede bag majsen, tjekkes. Der var flere rådyr i området, men deres karakteristiske kontur ses nemt i den termiske spotter. Nede i hveden var der en aflang, flad varmekilde. Det måtte straks undersøges — og jo, det var en gris. Den stod kun cirka 150 meter fra vandingsautomaten, som larmede en del. Så i ly af mørket, larmen og i rigtig vind sneg jeg mig nærmere. Jeg gik i et af parallelsporene, men turde ikke gå helt tæt på, da vinden svøbte her nedenfor skråningen.
Jeg fik riflen op på stokken og tændte for Pard'en. Trods den lyse nat var der ikke klart billede i kikkerten. Jeg vippede riflen op, tændte IR-lygten på dæmperen og sænkede langsomt ned igen. Grisen havde ikke opdaget "cigargløden", så nu var det blot at få ham til at stå ordentligt. Han gik mod højre, vinkelret på mig. Øjet var mit klareste punkt, så med det som reference beregnede jeg, hvor skuddet skulle placeres, og trykkede af. Der kom et tydeligt kugleslag tilbage — og så var der helt stille.
Jeg ventede ti minutter, fandt ham, og cyklede tilbage for at hente bilen. Da jeg nåede tilbage til cyklen, kiggede jeg tilbage mod området en sidste gang. Jeg blev noget forbløffet, da jeg så en stor skygge komme ud af skoven og gå ned i hveden.
Den store gris
"Som gammel smed ved man jo, at der skal smedes, når jernet er varmt, så jeg lagde cyklen igen. Den gris gik lige der, hvor jeg havde gået kort forinden, men nu vidste jeg jo, hvordan den ideelle fremgangsmåde var. Så jeg listede ind ad det samme spor og satte stokken op igen, på eksakt det samme sted."
Her var der mere gris synlig over hveden, så det var en større udgave end den første. Denne gang var afstanden 120 meter, og selvom det var blevet lysere, måtte lampen tændes igen. Denne gris trak til venstre under fødesøgningen, så det var blot at kopiere det sidste skud, bare spejlvendt. Heller ikke denne gris tog notits af IR-lygten, så endnu engang blev fingeren krummet, og et tydeligt kugleslag vidnede om en fuldtræffer. Jeg gik tilbage til udkanten af stykket og lod Viper-Flex'en stå, så jeg havde et pejlepunkt, og ventede til det blev lyst, for denne gris var markant større.
Den havde ved et "svineheld" lagt sig det helt rigtige sted i forhold til eftersøgningen. Og denne var rigtig nok voksen — og hold nu op for et par bisser, der stak ud fra underkæben. Det var en størrelse, jeg ikke selv havde set før. Hjemme viste vægten 92 kg, så ikke noget under, at det var tungt at slæbe den. Den stores tænder var over 20 cm, den "lilles" 13 — så der var helt klart noget til væggen.
Den anden nat
Efter et par timers søvn, vinduerne og en omgang trofæafkogning satte jeg uret til 02.30 og tog afsted igen. Ved grønjorden så jeg en velkendt kontur i hveden — grisen stod, hvor de to andre også gjorde. Det er et farligt hjørne. Jeg listede ind på 112 meter og satte stokken op. Kikkerten var noget grumset, selvom dagen gryede, men da jeg løftede riflen og tændte for IR-lampen, kunne jeg se gris.
Den trissede lidt rundt, den var ikke så stor som de foregående, men vendte til sidst siden til. Jeg sigtede nede i hveden, hvor de vitale dele var, og klemte af. I skuddet tonsede den til højre, men trimlede efter få meter. Klokken var 03.15. Det var en lille orne, og der var ikke ret store tænder i den, så de fik lov at blive siddende, da grisen blev afleveret.
Den sidste nat
Jeg var nu ved at være "godt mør" efter flere dages nattejagt, og kroppen kunne mærkes — jeg er jo ikke længere vant til hårdt fysisk arbejde. Så jeg gik i seng uden at stille vækkeuret og sov, som man kun kan på ferie. Da jeg næste aften skulle til ro, var jeg stadig noget brugt, så jeg lod skæbnen råde: kunne jeg sove igennem, havde jeg nok brug for det — vågnede jeg på et jagtligt fornuftigt tidspunkt, ville jeg stå op. Uret viste 2, da jeg kiggede på det. Jeg var alt andet end frisk, men en aftale med sig selv må man holde.
Inden længe stod jeg i kartoffelmarken med en stille brise i ryggen. Tanken om, at vinden ville være meget bedre ovre i hveden, fik mig til at kigge i den retning. Lige i det øjeblik kom der et stjerneskud, der gik lodret ned mod det område, jeg kiggede mod. Der er jo som bekendt mere mellem himmel og jord, så jeg vendte cyklen. Næste gang jeg stoppede for at spotte, så jeg en stor skygge oppe ved skoven. Den stod et godt stykke over 200 meter væk, så jeg arbejdede mig ind langs det buede spor i marken.
I mangel af pandelampen havde jeg taget min strikhue på, for den er med lygte i, og håndkikkerten med afstandsmåler havde jeg også med. Da jeg nåede ind på 134 meter, mente jeg, at alt var, som det skulle være. Grisen stod med hele bredsiden til og spiste hvedeaks. Bedre bliver det ikke, tænkte jeg, og klemte skuddet af.
Eftersøgningen
Det kugleslag, som kom tilbage, var markant anderledes end de tre foregående, og grisen spurtede afsted og forsvandt ud af mit synsfelt. Hvad har du nu lavet? var min første tanke. Det er utroligt, som ens selvtillid kan skifte. Når man er klar til at skyde, ligner selvtilliden Eiffeltårnet — og løber vildtet fra skudstedet, føles den som en ballon, hvor gassen er gået af.
Der var kun ét at gøre: vente til det blev lyst. Jeg gik skuddet igennem igen og igen — jeg var sikker på, at det var sluppet kontrolleret, men kugleslag og en forsvundet gris trak den anden vej. Jeg granskede området minutiøst. Dér — var det ikke blod? Jo, det var det. Lyserødt, klumpet og et rigtig godt tegn. Jeg havde retningen, og schweissen førte mig på rette vej, indtil jeg fandt en meget død gris. Skuddet sad 100 % der, hvor jeg havde sigtet.
Hjemme ved huset fandt jeg forklaringen. Den ene tætningsring fra mit høreværn lå på jorden — den var faldet af, da jeg havde taget høreværnene på under strikhuen. Det var derfor, skuddet havde lydt så højt og kugleslaget så markant anderledes. Min tinnitus var gået helt amok, men det havde jeg ikke tid til at fokusere på. Grisen vejede lige knap 100 kg, og der var over 250 meter at slæbe ud til farbar vej.
Fire grise, tre nætter
Fire vildsvin over tre nætter, alene, med termisk spotter, lyddæmpet riffel og IR-lampe. Intet tårn, ingen foderplads — kun feltkundskab, tålmodighed og et stabilt anlæg i mørket. Den første nat lod jeg Viper-Flex'en stå i hveden som pejlepunkt, så jeg kunne finde tilbage til grisen i mørket. Og det var på stokken, hvert af de fire skud blev afgivet.
Jagtjournal — England
Hurtige skud i mandshøje afgrøder, bukkefeber på fuldt blus — råbukke, sommeren 2023
Læs jagtjournalen →Vurderet Fremragende på Trustpilot
Professionelle jægere verden over
Hvad eksperterne siger
We have seen the success rate increase with 70% and the reduction of wounded animals with 50-60%, since we started using the Viper-Flex shooting sticks.
John Fenton
Professionel outfitter — Wicklow Mountains, Irland
Just amazing shooting sticks to use out in the field. We use the Viper-Flex daily on safaris here in South Africa. I personally have seen reductions of wounding shots by up to 60% since we started using the Viper-Flex. Thoroughly tested and approved in the bush and mountains of South Africa.
Bjørn Georg Jensen
Professionel jæger — Side by Side Safaris, Sydafrika
During my 40 year career as a professional hunter, I can honestly say that this product has revolutionized both my personal hunting experience and that of our clients. I have travelled with my Viper-Flex sticks to Abu Dhabi, Burkina Faso, Ukraine, Namibia, Siberia, USA, Mongolia, Australia and New Zealand.
Dempsey Bayly
Professionel storvildtjæger — Sydafrika
In Africa sometimes your first shot is the only chance you get to make it count. Viper-Flex sticks are truly game changing, and we have seen a substantial increase in first shot success from our clients. Do yourself a favor and order a pair!
Holger Krogsgaard Jensen
Professionel jæger — Jensen Safaris, Sydafrika
In the first season of integrating the Viper-Flex shooting sticks within my hunting kit, I have cut down on 80% less wounded animals. Once you have tried and used the Viper-Flex system, all other shooting sticks become obsolete.
Marius Burger
Professionel jæger — Mopani Hunting Safaris, Namibia
En guide til jagten
Vildsvinejagt i Sverige
Et forholdsvis nyt vildt i Sverige
Vildsvinet var næsten væk fra Sverige i et par hundrede år. I 1980'erne kom det tilbage — sluppet ud fra private indhegninger — og siden har det bredt sig over hele den sydlige del af landet hurtigere, end nogen havde regnet med. I dag er bestanden omkring 300.000 dyr, og hos landmænd i Skåne, Småland og Östergötland er vildsvinet det vildt, der gør mest skade. Hvor et rådyr tager et par rækker hvede i markkanten, kan en flok vildsvin rode et helt markstykke op på en enkelt nat.
Hvorfor vildsvin jages om natten
Vildsvin i Sverige er næsten kun fremme om natten — ikke fordi de er sådan af natur, men fordi de har tilpasset sig jagttrykket. Om dagen holder de sig inde i den tætte skov. Når det skumrer, begynder de at røre på sig, og hen på natten er de ude i de stående afgrøder. Derfor foregår en stor del af den svenske vildsvinejagt mellem midnat og daggry — med termisk spotter, lyddæmpet riffel og infrarød belysning på kikkerten. Tårnet ved en foderplads har sin plads, men det mere spændende er at gå til fods ude i afgrøderne: læse vinden, følge køresporene og komme til skud på afstande, der ellers slet ikke ville være mulige uden moderne termik og natoptik.
Derfor er et stabilt anlæg ekstra vigtigt her
Et vildsvin giver sjældent den samme rolige skudchance som hjortevildt. Det kommer hurtigt gennem den stående hvede, tit kun synligt fra bovbladet og op, og chancen for et rent bredsideskud kan være forbi på få sekunder. Et anskudt vildsvin i tæt dække om natten er noget af det værste, man kan komme ud for — svært at eftersøge og hårdt for hundene. Skuddet skal sidde, hvor man sigter. Det er dér, en skydestok for alvor er pengene værd. Et firbenet anlæg, sat lydløst op i et kørespor, holder riflen i ro, selv når pulsen er oppe. Så bliver sigtekorset på bovbladet, og skuddet sidder, hvor det skal.
Alene, uden foder og tårn
Journalen ovenfor handler om fire vildsvin nedlagt over tre nætter — jaget til fods i den stående afgrøde, uden foder og uden tårn. Det er en krævende måde at jage vildsvin på: sværere end at sidde over foder, men mere givende, når det lykkes — og det hele står og falder med grejet. En cykel, så man kan flytte sig lydløst mellem markerne. En termisk spotter til at finde varmen i afgrøden. En lyddæmpet riffel, så der er et andet skud, hvis det bliver nødvendigt. Og en skydestok, der folder lydløst ud, holder riflen gennem aftrækket og bagefter markerer stedet, hvor svinet ligger. Viper-Flex® var anlægget på alle fire skud.
Planlægger du selv en svensk vildsvinejagt? Se Viper-Flex®-serien — eller læs journalen ovenfor og se, hvordan stokken klarede sig gennem de tre nætter i hveden.
Udforsk videre